Tåbe-mor
6. jun 2009 13:09, iBabyI aften har jeg en aftale med to af verdens tre sjoveste mennesker (jeg er den tredje. Självklart). Ingen øgle, ingen HDD – bare verdens tre sjoveste mennesker. For første gang siden d. 22. februar, hvor vi tre sad og gættede på, hvordan min fødsel ville komme til at forløbe, og om jeg mon blev en af dem, som det gik mega-hurtigt eller overdrevet langsomt for. (Det viste sig heldigvis at være det første).
Men vi skal altså ses i aften. Og HDD skal passe øglen. Jeg har malket ud (stener stadig over, at der kan være så meget mælk i mine nu gigantiske bryster – det bliver ligesom mere virkeligt, når det ryger ned i en flaske i stedet for bare direkte ned i øglen), så der er rigelig mad til at pacificere Baby I, hvis hun skulle blive vanskelig. Jeg har endda indkøbt økologisk modermælkserstatning, just in case. (Men det ville så blive første gang, øglen skulle smage på anden mælk, end den jeg kan lave, så ved ikke lige, hvorfor jeg i indkøbs-øjeblikket mente, at det var en god idé?!).
Jeg har forsøgt at være cool og overlade det hele til HDD – det drejer sig trods alt kun om ca. 3 timer, fra jeg tager af sted, til øglen skal puttes i seng – men jeg har alligevel ikke kunnet nære mig for liiiige at komme med et godt råd (eller 30). Forklaret m e g e t i n d g å e n d e, hvordan man luner flasker (ikke, at jeg ved noget om dét – har kun prøvet det to gange), fortalt ca. 100 gange, at han ikke skal varme al mælken på samme tid, for hvis hun så bliver sulten igen, kan mælken ikke genopvarmes (tror faktisk han fattede det første gang, jeg fortalte det) og antydet kraftigt, at det nok er en god idé at putte øglen på samme måde, som jeg plejer at putte hende. Osv.
Hold k*ft, hvor er jeg egentlig irriterende! MON ikke øglen klarer sig – også selv om tingene bliver gjort bare lidt anderledes, end de plejer!? Måske hungrer hun rent faktisk efter forandring?! HDD er jo en yderst kompetent far (det var fx ham, der måtte vise mig, hvordan man skiftede en ble, dengang øglen var helt lillebitte og ny, og vi stadig var på hospitalet), så hvorfor skal jeg forsøge at kontrollere alting?
Jeg bilder mig selv ind, at jeg jo bare vil hjælpe. Men sandheden er nok nærmere, at jeg gerne vil have kontrol. Med situationen og i særdeleshed med det lille væsen, jeg stort set ikke har været væk fra i et år. Jojo, ned og handle og sådan. Og en enkelt gang i noget længere tid, men det er første gang i 3½ måned, hvor jeg er væk fra øglen og Ham Den Dejlige samtidig (minus de hurtige indkøbsture). Så det sidder stadig ikke på rygraden, det der med at forlade hende. Jeg er jo vant til, at det er mig, der passer på hende. Fordi det er mig, der går hjemme med hende hver dag, og fordi det er mig, der har maden til hende. Fordi jeg er moder-dyret.
Af og til sætter martyriet ind. Så synes jeg, at der er mig, der laver det hele, når det drejer sig om øglen, og at jeg i hvert fald ved bedst. At min måde at lege med hende på er bedst (HDD drister sig fx til at læse avis eller er på nettet, når han sidder med hende, og er dermed ikke 100% "på", hvilket gør, at jeg så føler, at JEG skal være mere koncentreret, når JEG leger med hende). Men selv om HDD gjorde tingene anderledes, har jeg en snigende mistanke om, at jeg stadig ville kunne finde noget at sætte mine buttede fingre på. Fordi en lillebitte latterlig del af mig tror, at jeg gør tingene ”rigtigst”.*
Jeg kæmper virkelig for ikke at lade hende krampen (lad os kalde hende ”Tåbe-mor”) tage over, og det lykkes da som regel også, selv om hun sidder inde i lillehjernen og skaber sig. Tåbe-mor ved nemlig bedst. Altid. Og Tåbe-mor kan også godt lide at føle sig uundværlig (hvilket hun jo ikke er, men det tror hun; Tåbe-mor er nemlig også ret forfængelig).
Det gode ved det er så, at jeg tager Tåbe-mor med til veninde-hygge i aften. Derfor kan hun ikke genere HDD, som helt sikkert vil klare sig godt ved egen hjælp og garanteret hygger sig mega-meget med øglen – uanset om han så læser 20 aviser simultant…
Før øglen kom, ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde skulle trækkes med Tåbe-mor. Jeg rystede på hovedet af folk, der ikke kunne/ville tage en aften væk fra deres børn, jeg forstod ikke dem, der ville gøre det hele selv, fordi "de gjorde tingene bedst og hurtigst", og jeg aftalte med HDD, at jeg nok skulle klappe kaje, når det gjaldt hans måde at gøre tingene på. Jeg tier også stille nu, men det holder af og til hårdt. Og det forbavser mig meget. Jeg håber VIRKELIG, at det bare er fordi, det hele er så nyt endnu. Men uanset, hvilke forestillinger jeg havde gjort mig præ-øgle, så er ingenting, som jeg troede. Mindst af alt mig selv. :-)
Under alle omstændigheder vil jeg nyde i aften. For vi trænger til en aften uden øgle og mand, gør Tåbe-mor og jeg. Og hvem ved - når jeg kommer hjem i aften, og alt er gået godt uden min indblanding, så kan det være, at det er slut med Tåbe-mor. Man har da lov at håbe...
*Kan godt høre, at jeg lyder lettere grænsepsykotisk, men jeg er faktisk meget sød...
6. jun 2009 13:36
Jeg synes ikke, du lyder spor grænsepsykotisk – nærmere ganske normal. Eller i hvert fald ligesom mig (så måske er vi bare begge psykotiske).
Nå, men i hvert fald kan jeg også huske, at jeg en gang var helt i chok efter at have malket 200 ml mælk uf af ET BRYST (som derefter var slattent som en tepose – nedtur). Men det er fedt at have muligheden for at gøre det, så man kan efterlade far og barn hjemme og komme ud og føle sig som sig selv.
Mht. tilvænning til erstatning, gjorde vi det sådan, at vi langsomt blandede mere og mere erstatning i flasken med modermælk – og pludselig en dag så ville han gerne drikke det rent, altså erstatningen. Lidt vemodigt, for så er man ikke uundværlig længere. Men meget, meget praktisk.
I øvrigt kan jeg SÅ godt nikke genkendende til det med den avislæsende far. Jeg fandt det nærmest forargeligt, at han kunne finde på at se fjerner eller læse avis, MENS han sad med vores barn, som jo efter min mening skulle gennemstimuleres og have 100 procent opmærksomhed.
PS: Hvis du spørger mig, så VED vi altså bedst, os mødre. Det er sgu os, der konstant har den der indre to do-liste kørende i hovedet. Prøv at sætte en mand til at pakke pusletaske – det KAN han bare ikke! Men det, vi skal lære, er bare, at det altid går alligevel, selv om de der mænd kun ved næstbedst. ;-)
6. jun 2009 13:40
Årgh, hvor jeg kender hende der Tåbe-mor!! Hun kommer også tit her. Som fx når jeg ser Lækkerkæresten give Storm body på, og han bare tager hovedet igennem åbningen HELT forkert. Så tager jeg mig selv i at stå i døråbningen og rokke og holde om mig selv, mens jeg messer: "Faderens måde at gøre tingene på er lige så rigtig som moderens". Tror ikke en skid på det, for det er MIG der kan gøre alting rigtigt og ikke ham... men hvis jeg messer det rigtig intenst kan jeg i det mindste stoppe mig selv inden jeg iler Storm til undsætning og overtager påklædningen.
Lyder i øvrigt rigtig hyggeligt med din hyggeaften. God fornøjelse :o)
6. jun 2009 13:44
Louise: Må lige indskyde en bemærkning her. Den med puslestasken - der indrømmer jeg altså blankt at faderen ER bedst. Han forstår at pakke den taske til UG med kryds og slange! Der mangler aldrig noget og ahn tænker på ALT!! Helt ned til energibarer til moderen så hun ikke går sukkerkold.
6. jun 2009 13:49
Er det RIGTIGT? O.k., så har du altså en supermandsagtig mand, vil jeg sige! Første gang barnefaderen her i hytten skulle forsøge sig uden assistance, pakkede han én babyalarm – og så gik han i stå. Ikke en gang makkeren kunne han komme i tanke om, at han skulle have med. Bleer osv. nåede han aldrig til. Men nyd din pusletaskepakkende mand – det er altså ikke os alle forundt. (Og så endda med energibarer til moren – suk ... hvor romantisk). ;-)
6. jun 2009 15:13
Jamen sådan er vi! -tror det er yngelplejegenerne som gør, at vi, samlerne, må hjælpe jægerne, når de en sjælden gang skal overtage ansvaret for vores unger!
Faren til min lille unge har vist aldrig prøvet at pakke noget som helst - men han er også galant at han overlader til mig at bære pusletasken, klapvognen, weekendtasken og hvad vi ellers har med, selv!
Et under vi ikke er sammen mere.. ;-)
7. jun 2009 00:41
ha ha ha...Nu er det hhv 9 og 6 år siden jeg blev mor...men det du beskriver kunne NEMT have været mig dengang...og nej...det bliver ikke bedre som tiden går..så jeg er også med på betegnelsen TÅBE-mor.
Ps har nu flere gange besøgt din blog...og er blevet fast læser..Kan huske mange af de ting du beskriver fra dengang jeg var ny mor..Keep it up;-)
7. jun 2009 13:00
@Louise: Vildt med 200ml fra ét bryst. Når det går vildt for sig, kan jeg klemme 100-125ml ud, men det bliver sjældent til mere end 60ml ialt, så det kræver et par dage at producere til mere end et par timer.
Enig i, at fædrene ikke skal læse avis eller se tv, mens de sidder med babyen. Men jeg må gerne - i det mindste når jeg ammer. Og jeg ved jo bedst herhjemme, ved vi jo nu ;-)
@MBE: Ham Den Dejlige er faktisk nogså helt ok til at pakke pusletaske. Og har i et par tilfælde også pakket energibarer. Det var dog, da øglen var helt spæd - siden er han faldet lidt af på den :-)
@Lisbeth: Velkommen til - dejligt at høre, at du godt kan lide at komme her :-) Var lige forbi din blog, som jeg klart må kigge nærmere på og måske blive lidt klogere på Kina. Det lyder i hvert fald spændende.
7. jun 2009 15:51
200 ml fra ET BRYST?!!! How is that even possible? Respekt, cudos og street cred.
Krølle-bøllen har fået sig et hadebryst, som derfor efterhånden max. kan producere 10 ml. :(
Men det er jo egentlig et sidespor i snakken.
Jeg har også stiftet bekendtskab med tåbe-mor og hendes forfængelighed, men jeg prøver intenst at fortrænge hende. Ofte lykkes det ikke at få sagt noget, men som iBaby er jeg også overrasket over, hvor ofte jeg må bide mig i tungen for at holde kæft.
7. jul 2009 16:32
Hahaha, hvor kom jeg til at grine. Det lyder jo fuldstændigt som mig selv!... vor herre bevares! Man kan godt nok være en TRÆLS kvinde at bo sammen med!
20. okt 2011 08:12
Most I can state is, I don't know what to express! Except naturally, for the wonderful tips that happen to be shared within this blog. I'll think of a trillion fun approaches to read the articles on this site. I'm sure I will at last take action utilizing your tips on areas I could never have been able to manage alone. You're so considerate to permit me to be one of those to benefit from your useful information. Please recognize how a great deal I enjoy the whole thing.