iBaby

Jeg er stadig forkølet. Mere end i går, faktisk, og derfor har jeg taget mig en såkaldt hjemmearbejdsdag. Ikke dårligt - slet ikke, når man stort set ikke har nogen opgaver at gå i krig med, men chefen gav grønt lys, så det vil jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Hvad jeg derimod gerne vil have dårlig samvittighed over, er, hvor mange penge jeg egentlig bruger på at shoppe. Januar er lidt stram rent økonomisk pga. dagpenge, snarlig flytning og så det faktum, at ALLE regninger ligesom forfalder nu-nu-nu (hvad sker der for øvrigt for det; er der ingen, som har spekuleret i at sprede udgifterne lidt ud, oder was?!), så jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke måtte shoppe overhovedet i denne måned.

Men så var det, at jeg kom tilbage på det der arbejdsmarked og så mit tøj i arbejdsmarkedets klare lys. I barslens skær syntes jeg egentlig, at det så ok ud, men jeg kunne jo godt lige fornemme, at udvalget - og mine sorte jeans i særdeleshed - var NOGET kummerligt, da jeg havde været på jobbet i omtrent 2 minutter. Og det er ellers ikke fordi, mine kolleger er voldsomt stadsede ud, men altså... Nå. Nye sorte jeans it is. Was. For dem købte jeg i lørdags. Mine "groupie-bukser", som jeg har døbt dem, eftersom de er coatede med noget, så de ligner en mellemting mellem en voksdug og en sort python-slange. Men de er nu ret fede. Mens jeg alligevel var i H&M, røg der lige et par t-shirts og en bluse i kurven også, og så lige et par varme trøjer til Øglen. Og SÅ stoppede festen.

Lige til i dag, hvor jeg jo 'arbejder' hjemme. Var løbet tør for essentials som te (kritisk, når man har snot i hele hovedet), toiletpapir (ligeledes kritisk - på mange måder) og bleer til Øglen (ikke, at hun er hjemme lige nu - hun er i vugger, så jeg har faktisk noget, der minder om en dag i Mit Gamle Liv; dog med snot), så af sted med mig i en af dagens mange overspringshandlinger.

Herude i Forstaden har de arrangeret det så snedigt, at de få butikker, der findes i byen, er samlet omkring supermarkedet, og derfor var det lidt svært at undgå at få smækket "60% på alt"-skiltene fra den overraskende hæderlige tøjbutik lige i fjæset. Nem, som jeg er, lod jeg mig lokke, og 20 minutter senere, stod jeg udenfor - en nederdel, et par varme leggings og et par skoletter (med nitter?!?) rigere. Og en vis sum penge fattigere.

Hvad er der med mig, altså!? Hvad skulle det nu til for?! Jeg kan jo GODT stave til shoppestop, så det kunne da være dejligt, om jeg gad respektere det, så.

Men nu er det slut. Har besluttet mig for, at jeg ikke må shoppe tøj eller sko eller noget som helst, der kan falde inden for de kategorier ("støvler", "frakke" og/eller "taske" tæller fx ikke) i 3 2 måneder.

Nuij, det bliver svært. Men jeg må ikke. Dels fordi, der bliver rigtig meget, der skal købes til den nye lejlighed (5 uger to go!), dels fordi det bare ikke kan passe, at jeg ikke kan lade være med at shoppe. Seriøst, jeg tror, jeg ville have nemmere ved at forsage slik og kage i et par måneder (selv om det ville være svært nok!), og det er jo ikke normalt.

Nu har jeg skrevet det, så nu hænger jeg på den. I er mine vidner. Starting from today: ingen shopping til undertegnede (Øglen bliver nok nødt til at få lidt nyt tøj, eftersom hun har det med at vokse ud af det, hun har) før 12. marts. Tag den.

Suk.

Det går fremad med det der indkøring. Således har Øglen i dag tilbragt 4,5 timer (hvoraf de to er øremærket til en lur) i vuggerens varetægt, og det gik aldeles fremragende. Hurra!

Normalt er der madordning hver dag i sådan en vugger, jo, men lige netop i dag var køkkenmanden syg. Det stod på en seddel på den opslagstavle, jeg endnu ikke har gjort det til en vane at tjekke, og således måtte jeg aflevere Øglen sammen med en undskyldning om, at jeg desværre ikke havde set, at jeg skulle have haft madpakke med i dag. Den meget meget søde pædagog, som desværre også er ret dygtig til at give mig dårlig samvittighed, kiggede derpå mildt på mig og sagde "Nåda - det var ikke så godt". Og derefter: tavshed! Og da jeg spurgte, hvad de plejer at gøre i den situation (jeg mener - jeg kan da ikke være den første, der nogensinde i vuggerens historie har glemt madpakken. Eller hvad?), sagde hun ikke så meget andet en "Joh..." Helt forlegen begynder jeg så at plapre derudaf. Noget à la "jeg kan altså sagtens løbe ned efter noget mad til hende ogsåkommetilbagemeddetforhunskaljohavenogetatspise", og det mente pædagogen var en god idé.

Altså halser jeg ud af døren (har aftale hos læge - på Øbro - så har ikke oceaner af tid til at finde det helt rigtige madpakke-indhold) og kaster mig ind i den første, den bedste bbutik, der ser ud som om, den kunne finde på at sælge rugbrød. (Thank heaven for 7-Eleven, siger jeg bare!) Kyler en pakke rugbrød og to forskellige brikker smøreost (ja, de der mega-lousy Buko-mini-nogen, som man får i fesne hotel-buffeter) ned i en papirpose, grifler "Øgle" på den og får den bugseret ned i vuggeren (uden at blive set af Øglen, efter råd fra pædagogen). Altimens forsøger jeg - forgæves - at lade være med at visualisere de andre babyers garanteret vildt flotte og indbydende madpakker, med hilsener fra mor og far og en ekstra godbid fra bedstemor - det hele naturligvis økologisk, bæredygtigt og måske endda fra egen nyttehave. Suk.

Fra nu af bliver jeg jo nødt til ALTID
* at læse eskederne på vugger-opslagstavlen - før jeg går hjem med Øglen, ikke lige når jeg afleverer hende
* have øko-/fairtrade-/overskuds-snacks, der kan udgøre herre-krea frokost i hhv. pusletaske, håndtaske og jakkelommer. (Ikke, at det bliver nødvendigt - jeg skal jo til at læse opslagene på tavlen - men just in case).

Eller også bliver jeg bare nødt til at acceptere, at Øglen bliver sådan en, hvis mor napper panik-løsningerne af og til - fordi hun ikke er specielt tjekket.

Som bonus-info kan jeg tilføje, at jeg nåede min tid hos lægen. Og chancede den hos en frisør, der heldigvis havde en straks-tid til mit stakkels barsels-ramte hår (som nu er i en fiks page. Hvabeha'r?!) Og drak kaffe og spiste panini hos Baresso. Og købte en kjole fra Mille K, som jeg slet ikke vidste, jeg manglede, men som jeg allerede elsker. Derudover fik jeg talt med en gammel veninde, drukket juice på Bryggen og gået fra Øbro til K. Altsammen på 4,5 timer. Bortset fra, at jeg burde anskaffe mig en økonomisk formynder (kan jo tilsyneladende ikke styre min dankort-arm), så har jeg haft det fantastisk! Og jeg tror ovenikøbet, at jeg har tabt mig 1 kg oder so i løbet af den seneste uge. Så jeg skal ikke klage. Overhovedet.

Mel.: Højt fra træets grønne top 

Højt fra moders trætte mund
Råbes frustrationen
Øglen hun skal køres ind
Frisk fra tog-stationen
Pædago'r, hvad skal der ske
Må hun bli' en time te'
Vi har lang transport-tid
Og jeg når ik' en sk***d

Hør nu mor, du må forstå
Vi ikke kan forcere
Øglen hun skal vænnes til
at børnene er flere
Derfor går vi stille frem
Kom og hent, og tag så hjem
Senest klokken halv tolv
Ellers går hun helt kold

Verdens længste vugger-start
Mor er irritabel
Men vil ikke blande sig
For stedet er jo top-rart
Kan bar' ikke helt forstå
Hvordan vi inden jul skal nå
at få Øglen op på fuld tid
Det' det glade vanvid


... Ja, vi er så stadig i gang med vuggestue-indkøring. Det har vi været en uge nu, og nu er vi oppe på, at Øglen er der lige knap to timer. Og det udelukkende fordi, jeg har insisteret på, at det er for langt at tage til og fra 2830 Forstad for mindre. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvordan dælen vi skal nå at køre hende helt ind, inden det bliver jul (og det hele jo så i øvrigt bliver banket tilbage til stenalderen). Desværre har jeg jo ikke lige 3 uger mere efter nytår til "indkøring - the sequel", så det skal bare op og spille nu. But how...?!

Men når alt det er sagt, så er jeg (og Øglen) rigtig glade for vuggeren. Det er et dejligt sted med meget søde pædagoger, og i virkeligheden er det jo et luksusproblem, at indkøringen tager for lang tid. For jeg ville nok også være temmelig vranten (for ikke at sige ked af det), hvis de insisterede på at klare indkøringen på 2 dage. Jeg er nok bare svær at gøre tilfreds.

Som det er nu, har jeg jo nogen tid at slå ihjel i Indre By, mens jeg venter på at hente afkommet. Det tegner til at blive pænt dyrt - kaffe på café, julegave-shopping og så lige det løse, man har tid til at gå og savle over, når man har lidt for god tid blandt butikker.

Men i dag gjorde jeg et kup. 3 stk. børnebøger (Øglen æææælsker bøger!!!) for den nette sum af 30 kr. Til den pris synes jeg, det er ok at impulsshoppe. Ikke?

(Den nederste bog er så på dansk og hedder "Hunden i månen", men jeg kunne ikke lige finde et billede af den...)

Jeg kan godt lide at shoppe. Og shopper generelt nok også lidt mere end godt er. (Ikke mindst, når man ikke har fået dagpenge endnu. Grrrr). Men i dag har jeg alligevel overgået mig selv.

For det første har jeg købt en stor pose tøj hos Vero Moda. Ikke det dyreste sted at shoppe, men jeg fik da alligevel forbrændt en pæn del af det gavekort, jeg modtog i sidste måned.

Men så er jeg også kommet til at købe en lejlighed. (Sammen med HDD, altså). Og dér rækker gavekortet altså som en skrædder i helv**e. Så nu skylder jeg nogen en hel masse penge. Egentlig var det jo meningen, at vi skulle finde noget permanent at bo i herude i Forstaden, men mens vi har kigget efter sådan noget, er der gået nogle ting op for os - fx, at vi faktisk savner København rimelig meget - så vi har gjort kort proces og har nu investeret i en lejlighed. På Østerbro. Yay!

Sådan en lejlighed er ikke billig. Så man skulle tro, at jeg havde fået min forbrugslyst styret i dag. Men nej - jeg har lyst til at shoppe mere! Har lige fundet en kjole på nettet, som jeg må eje. Og hvad er 600,- oveni prisen på en lejlighed?!

Somebody stop me!

Jeg er nået dertil i min barsel, hvor jeg har suget al den løn - og ferie - ud af min arbejdsplads, som overhovedet tilkommer mig, og nu går den ikke mere. Det er blevet tid til at overgå til dagpenge, og jeg var da lidt spændt i går, hvor jeg havde fået at vide, at pengene skulle tikke ind. Aner nemlig ikke, hvor meget (lidt?) jeg får udbetalt, og efter at have levet det søde liv i de forgangne mange måneder, er jeg självklart ret interesseret i, om de næste måneder bliver smalhals eller bare videre i samme dur.

Og hvad skete der så i går?! IKKE EN HUJENDE FIS! Det sørgelige tal på kontoen forblev lige sørgeligt og efter at have ringet og mailet en masse rundt, fandt jeg ud af, at der måske nok liiiiiige er en blanket, der ikke liiiiiige er blevet sendt til kommunen. "Men det er nok fordi, du er flyttet", sagde den rare dame fra lønkontoret på min arbejdsplads. "Så er blanketten, du skulle udfylde, jo nok blevet sendt til din gamle adresse". Det lyder jo sådan set plausibelt nok, hvis det altså ikke var fordi, at blanketten angiveligt er sendt af sted d. 25. august. Altså 1½ måned før, jeg skiftede adresse. Jeg ved godt, at PostDK ikke er det hurtigste dyr i skoven, men på 1½ måned kunne blanketten nå at bryde ud af kuverten på Amager og selv GÅ hjem til mig på enten Østerbro eller i Forstaden. Så jeg køber den ikke helt.

Men som med så meget andet nytter det jo desværre ikke noget at flippe skråt, så jeg tager den med ophøjet ro og håber naivt, at jeg får mine penge snart. (Og så forsøger jeg at glemme mødregruppe-venindes skrækhistorie om de 4 lange uger, der gik, før hun fik så meget som en 25-øre udbetalt). Har fejret de manglende penge ved at gå en tur i Forstaden, drikke en latte fra 7-Eleven og shoppe en bouclé-jakke og et par grå skinny-jeans fra den lokale genbrugs-pusher. Til den nette sum af 69 kr. i alt. (Og kaffen stod mig så i 19 kr., så I kan selv regne ud, hvad tøjet kostede. Riiiiimelig billigt tøj, dér!)

Øglen er stadig forkølet og jeg selv ligeså, så vi slapper bare heeeelt af. Skal lade op til weekenden, der står på frokost hos mødregruppe-veninde (hende med dagpengene) og Ham Den Dejliges fødselsdag. Og så skal jeg vist lige vaske gulvet på Øglens værelse, når hun vågner fra sin lur - der skete nemlig noget med noget kravlen rundt uden ble og en stor l*rt , lige inden hun faldt i søvn... (Og ja - jeg HAR fjernet det, der lugter, men synes alligevel lige, at jeg vil give gulvet en omgang :-))

For et par dage siden fik jeg det der efterårskatalog fra H&M. Har bladret lidt frem og tilbage i det, sat æselører hist og pist ved ting, der var fine, og forestillet mig, at jeg skulle bestille en enkelt ting eller fire. (Til MIG, vel og mærke. Ikke til øglen!)

Her til morgen har jeg så knastet de ting ind på hjemmesiden, som jeg godt kunne tænke mig. Og selv med de to sølle rabatkoder jeg har kunnet grave frem fra det store store internet, så beløber mine ønsker sig til DKK 2171,75. Ehm... Der er så godt nok hverken én ting eller fire, men hele 13. Med lidt hjælp fra en lommeregner kan jeg regne ud, at det giver en stk-pris på DKK 167,06. Og det er vel egentlig ikke så galt...

Nu skal jeg bare lige finde ud af, om jeg synes, jeg kan forsvare det. Det er klart et pro-argument, at jeg ingen tøj har. Et kontra-argument kunne være, at jeg brugte k a s s e n på denne darling i sidste måned. Men det var selvfølgelig i sidste måned...

Må vist lige gå en tur rundt om mig selv (og ind til mit forkrampede og meget triste tøjskab) for at finde ud af, om jeg synes, det er heeelt forsvarligt...