iBaby

Jeg er stadig forkølet. Mere end i går, faktisk, og derfor har jeg taget mig en såkaldt hjemmearbejdsdag. Ikke dårligt - slet ikke, når man stort set ikke har nogen opgaver at gå i krig med, men chefen gav grønt lys, så det vil jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Hvad jeg derimod gerne vil have dårlig samvittighed over, er, hvor mange penge jeg egentlig bruger på at shoppe. Januar er lidt stram rent økonomisk pga. dagpenge, snarlig flytning og så det faktum, at ALLE regninger ligesom forfalder nu-nu-nu (hvad sker der for øvrigt for det; er der ingen, som har spekuleret i at sprede udgifterne lidt ud, oder was?!), så jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke måtte shoppe overhovedet i denne måned.

Men så var det, at jeg kom tilbage på det der arbejdsmarked og så mit tøj i arbejdsmarkedets klare lys. I barslens skær syntes jeg egentlig, at det så ok ud, men jeg kunne jo godt lige fornemme, at udvalget - og mine sorte jeans i særdeleshed - var NOGET kummerligt, da jeg havde været på jobbet i omtrent 2 minutter. Og det er ellers ikke fordi, mine kolleger er voldsomt stadsede ud, men altså... Nå. Nye sorte jeans it is. Was. For dem købte jeg i lørdags. Mine "groupie-bukser", som jeg har døbt dem, eftersom de er coatede med noget, så de ligner en mellemting mellem en voksdug og en sort python-slange. Men de er nu ret fede. Mens jeg alligevel var i H&M, røg der lige et par t-shirts og en bluse i kurven også, og så lige et par varme trøjer til Øglen. Og SÅ stoppede festen.

Lige til i dag, hvor jeg jo 'arbejder' hjemme. Var løbet tør for essentials som te (kritisk, når man har snot i hele hovedet), toiletpapir (ligeledes kritisk - på mange måder) og bleer til Øglen (ikke, at hun er hjemme lige nu - hun er i vugger, så jeg har faktisk noget, der minder om en dag i Mit Gamle Liv; dog med snot), så af sted med mig i en af dagens mange overspringshandlinger.

Herude i Forstaden har de arrangeret det så snedigt, at de få butikker, der findes i byen, er samlet omkring supermarkedet, og derfor var det lidt svært at undgå at få smækket "60% på alt"-skiltene fra den overraskende hæderlige tøjbutik lige i fjæset. Nem, som jeg er, lod jeg mig lokke, og 20 minutter senere, stod jeg udenfor - en nederdel, et par varme leggings og et par skoletter (med nitter?!?) rigere. Og en vis sum penge fattigere.

Hvad er der med mig, altså!? Hvad skulle det nu til for?! Jeg kan jo GODT stave til shoppestop, så det kunne da være dejligt, om jeg gad respektere det, så.

Men nu er det slut. Har besluttet mig for, at jeg ikke må shoppe tøj eller sko eller noget som helst, der kan falde inden for de kategorier ("støvler", "frakke" og/eller "taske" tæller fx ikke) i 3 2 måneder.

Nuij, det bliver svært. Men jeg må ikke. Dels fordi, der bliver rigtig meget, der skal købes til den nye lejlighed (5 uger to go!), dels fordi det bare ikke kan passe, at jeg ikke kan lade være med at shoppe. Seriøst, jeg tror, jeg ville have nemmere ved at forsage slik og kage i et par måneder (selv om det ville være svært nok!), og det er jo ikke normalt.

Nu har jeg skrevet det, så nu hænger jeg på den. I er mine vidner. Starting from today: ingen shopping til undertegnede (Øglen bliver nok nødt til at få lidt nyt tøj, eftersom hun har det med at vokse ud af det, hun har) før 12. marts. Tag den.

Suk.

Man ved, det bliver en af de dage, når:

*man vågner op med hovedet på størrelse med en sækkestol - bare uden krøyerkuglerne og med snot i stedet

*får et bebrejdende blik og et "det er der jo ikke noget at gøre ved" med på vejen fra Over-pædagogen, når man drister sig til at sige, at man nok først kan hente kl. 16 i dag (seriøst - hvem ER de andre forældre? Jeg vil vide det. Nu!)

*stempler sit lilla klippekort (5 zoner) i stedet for sit blå (2 zoner) bare for at køre 4 sølle stop med metroen

*får at vide af en (ellers ret sød) kollega, at man ser utrolig træt ud

*ens printer-brik strejker og kun vil printe alle andres udskrifts-job ud

Det positive er så, at det kun kan gå op ad bakke herfra.

PS: De to første jobansøgninger er sendt af sted, så I må gerne krydse fingre i den næste uges tid...

Jeg er nået dertil i min barsel, hvor jeg har suget al den løn - og ferie - ud af min arbejdsplads, som overhovedet tilkommer mig, og nu går den ikke mere. Det er blevet tid til at overgå til dagpenge, og jeg var da lidt spændt i går, hvor jeg havde fået at vide, at pengene skulle tikke ind. Aner nemlig ikke, hvor meget (lidt?) jeg får udbetalt, og efter at have levet det søde liv i de forgangne mange måneder, er jeg självklart ret interesseret i, om de næste måneder bliver smalhals eller bare videre i samme dur.

Og hvad skete der så i går?! IKKE EN HUJENDE FIS! Det sørgelige tal på kontoen forblev lige sørgeligt og efter at have ringet og mailet en masse rundt, fandt jeg ud af, at der måske nok liiiiiige er en blanket, der ikke liiiiiige er blevet sendt til kommunen. "Men det er nok fordi, du er flyttet", sagde den rare dame fra lønkontoret på min arbejdsplads. "Så er blanketten, du skulle udfylde, jo nok blevet sendt til din gamle adresse". Det lyder jo sådan set plausibelt nok, hvis det altså ikke var fordi, at blanketten angiveligt er sendt af sted d. 25. august. Altså 1½ måned før, jeg skiftede adresse. Jeg ved godt, at PostDK ikke er det hurtigste dyr i skoven, men på 1½ måned kunne blanketten nå at bryde ud af kuverten på Amager og selv GÅ hjem til mig på enten Østerbro eller i Forstaden. Så jeg køber den ikke helt.

Men som med så meget andet nytter det jo desværre ikke noget at flippe skråt, så jeg tager den med ophøjet ro og håber naivt, at jeg får mine penge snart. (Og så forsøger jeg at glemme mødregruppe-venindes skrækhistorie om de 4 lange uger, der gik, før hun fik så meget som en 25-øre udbetalt). Har fejret de manglende penge ved at gå en tur i Forstaden, drikke en latte fra 7-Eleven og shoppe en bouclé-jakke og et par grå skinny-jeans fra den lokale genbrugs-pusher. Til den nette sum af 69 kr. i alt. (Og kaffen stod mig så i 19 kr., så I kan selv regne ud, hvad tøjet kostede. Riiiiimelig billigt tøj, dér!)

Øglen er stadig forkølet og jeg selv ligeså, så vi slapper bare heeeelt af. Skal lade op til weekenden, der står på frokost hos mødregruppe-veninde (hende med dagpengene) og Ham Den Dejliges fødselsdag. Og så skal jeg vist lige vaske gulvet på Øglens værelse, når hun vågner fra sin lur - der skete nemlig noget med noget kravlen rundt uden ble og en stor l*rt , lige inden hun faldt i søvn... (Og ja - jeg HAR fjernet det, der lugter, men synes alligevel lige, at jeg vil give gulvet en omgang :-))

Øglen har været ked i nat. Rigtig rigtig rigtig ked. På den der bund-ulykkelige måde, hvor det lyder som om, at verden er ved at gå under. Hun er forkølet og har svært ved at trække vejret, så derfor er hun vågnet rundt regnet 1300 gange, og hver gang har hun grædt og krævet trøst. Den eneste måde, hun kunne falde til ro på var ved at sidde hos mig i gyngestolen. Og efter en times tid kunne jeg snige hende ned på hendes madras, der i ynkens anledning var rykket ind i soveværelsen - så længe jeg altså lagde mig tæt tæt op ad hende, så hun kunne mærke, at moar var lige ved siden af. Så jeg har semisovet i fosterstilling på en madras, der er 140 cm lang i nat. Godt nok lader min højde noget tilbage at ønske, men den overstiger trods alt 140 cm, så jeg er noget radbrækket i dag. Og har ondt i halsen. Og føler, at nogen har pakket min hjerne ind i et tykt tæppe.

Øglen kravler rundt med elleve-taller ud af næsen og ligner et forhutlet barn, men humøret fejler heldigvis ikke noget. Håber på en roligere nat i nat, for jeg er ikke sikker på, at det vil klæde mig at vågne 1300 gange igen.

Og som et lille ps har jeg lige været på posthuset og hentet en termodragt til Øglen, som jeg tænkte, hun kunne bruge, når hun skal begynde i vugger. Egentlig havde jeg bestilt et to-delt sæt, men det var udsolgt, så de sendte en dragt. Hvad synes vi om termodragter? Er det federe med et sæt? Og er str. 80 fuldstændig ude i skoven til en 9 mdr. gammel baby? Synes, det ser ret stort ud, men hun skal jo også have noget på indenunder...