Første dag på job i tal
4. jan 2010 20:32, iBabyAntal:
blomsterbuketter fra afdeling: 1
knus fra søde kolleger: Mange
grin: Rigtig mange
minutter brugt på at ringe til/tale med IT Helpdesk: 30
bandeord over computere, netværk og IT Helpdesk: 5.897
succesfulde forsøg på at komme på intranettet: 0
løste arbejdsopgaver (stærkt relateret til intranettet): -1
samtaler om Øglen (adspurgt): 10
samtaler om Øglen (uopfordret): 2
gange, jeg har tænkt på Øglen: 8.899.403
Alt i alt en glimrende – og aldeles uproduktiv – dag på en arbejdsplads, som det på ingen måde føles som et år siden, jeg forlod. Har så småt fået pejlet mig ind på, hvad mine arbejdsopgaver de næste to måneder (hvorefter jeg skifter afdeling) består af, og de virker mildest talt til at overskue. Det er også til at overskue, at jeg har ’fået lov’ til at holde ferie i to uger i forbindelse med, at vi flytter i februar, og så ser det ud til, at det sagtens skulle kunne lade sig gøre at arbejde hjemme af og til.
Jeg har derfor intet at klage over, men jeg skal da ikke være for fin til at gøre det alligevel. For jeg SAVNER Øglen og vores tid hjemme sammen. Også selv om jeg var ved at gå op i limningen over at skulle aktivere hele tiden og så igen (jeg er herre-dårlig til at lege, faktisk). I morges afleverede jeg Øglen i vuggeren, mens det stadig var mørkt, og hun var for træt til at opdage, hvad der foregik. Hun blev placeret i over-pædagogens arme og vinkede betuttet til mig, mens jeg bakkede ud af døren. Og 8½ timer efter kunne HDD så hente hende igen. Dermed har hun haft ca. 2½ vågne timer derhjemme til eftermiddag/aften (hvoraf jeg var hjemme de 2 af dem), før hun gik ud som et lys kl. 19. Det ville være ok, om end lidt presset, hvis det var en engangs-ting. Men det er det så ikke. Det er hermed blevet en dagligdags-ting. Som i HVER dag. Hver ENESTE hverdag.
5 dage om ugen kommer Øglen til at tilbringe flere vågne timer sammen med pædagogerne i vuggestuen, end med mig (og HDD, men det er min tudepost, så ham holder vi lige ude af det). Fra nu af og ud i noget, der minder om en evighed. Det ved jeg ikke lige, om jeg synes er fedt, faktisk. Men det bliver jeg jo nødt til. Og andre klarer det, så det vil/skal/kan jeg også. Og det er jo ikke som om, der er særlig mange alternativer. For penge skal der jo til, og desuden ved jeg, at jeg ikke ville have godt af at gå hjemme for evigt. Men som Louise også skriver, hvad er den ideelle fordeling så egentlig på pasning og arbejde?
Jeg ved det ikke, og jeg ved heller ikke, hvordan jeg finder ud af det. Men jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at synes, at det her med arbejde er noget underligt noget i lang tid endnu. Meningsløst, måske endda (det var i hvert fald et af de adjektiver, min hjerne fandt på i dag). Men jeg håber SÅ meget, at det som med mange andre baby-relaterede ting er "bare en fase - det går over". Men et eller andet sted tror jeg ikke rigtigt på det.
I går fik jeg en ”held og lykke på første job-dag”-sms fra en veninde, der har været tilbage på arbejde i et helt år, siden hun fik sin datter, og hun synes så STADIG, det er underligt. Og hårdt.
Fedt nok.
5. jan 2010 14:47
Det er da både underligt og hårdt at efterlade sit yngel hos fremmede i maaaange timer hver dag - men som med så meget andre onder kan man jo vænne sig til det ;o) Og det der med at underholde småbørn er altså ikke en evne vi allesammen er velsignet med ! Engang læste jeg at det er helt ok ikke at gide lege med sine børn - man kan sagtens have noget kvalitetstid med dem ved fælles projekter ( såsom rengøring og madlavning). Det blev jeg bare så glad for, for jeg er eddermame dårlig til at lege ! Satser dog stadig på at det bliver lidt bedre, når Rumpen engang gider at lave perleplader med mig - Perleplader I like ;o)
Og så en lille "heads up", bare så du er advaret. Da jeg startede på job efter barsel red jeg lidt på bølgen den første uge eller to - og så en morgen satte jeg mig ned i gangen og stirrede ind i væggen i 10 minutter fordi jeg bare slet ikke kunne overskue hele det der hverdagsliv med travlhed og deadlines allesteder. Det kræver stor omstilling pludselig at skulle planlægge hvornår man nu skal få tid til at få købt en ny kjole til den 60 års fødselsdag om 14 dage ! Det vænner man sig dog også til ;o) Og ellers må man jo tage en gammel klud på, ikke ?
5. jan 2010 15:41
Arrrrh neeeej jeg vil ikke høre mere om det. -Med mindre altså, at du kan garantere at jeg vinder i lotto og aldrig aldrig behøver arbejde for føden igen. Så er det ligemeget. :)
5. jan 2010 22:06
Jeg tilslutter mig det ang. at kvalitetstid ikke nødvendigvis er lig med legetid. De daglige gøremål er heldigivs stadig stor underholdning for børn i den alder vi har :-) Der er faktisk ikke noget Linus synes er sjovere end når jeg støvsuger :-)
Og så har jeg hørt noget klogt, en pædagog jeg kender har sagt: En mor på sofaen som er til rådighed er MEGET mere værd end en mor som påtvunget leger med barnet med "venstre hånd".
Og så det med jobstart! Det er fandengaleme hårdt. Jeg tænker at deltidsarbejde må være den perfekte løsning - men det er jo ikke givet at sådan en løsning kan lade sig gøre økonomisk eller i det hele taget er til at få. Jeg glæder mig over, at jeg stadig studerer - for selvom pengene så er mindre og der er nogle andre downsides, så er fleksibiliteten alt andet lige højere mht. at være hjemme hos afkommet.
Men på trods af alt det hårde - så tillykke alligevel med at være igang med Det Virkelige liv igen. Det har trods alt også sin charme :-)
5. jan 2010 22:38
Det der lyder præcis som min første arbejdsdag. Heldigvis synes synes jeg, at arbejdsdelen bliver væsentligt bedre dag for dag. Nu mangler jeg 'kun' at få styr på det med de mange timer væk fra børnene (hvordan man så end får det). Måske er løsningen at få endnu et barn snarest :-P. Kh. Louise
5. jan 2010 22:41
Ha ha Louise :o) Det var præcist den tanke der gjorde at jeg overhovedet kunne udholde at skulle igang igen ! At det ikke var sidste gang jeg havde haft barsel og tid til at sidde i haven og se på fire tørresnore af nyvaskede stofbleer flagre i sommervinden, mens jeg fik min formiddagskaffe og Rumpen sov i barnevognen :o)
Flere børn, mere barsel - det må være vejen frem. HEP !
5. jan 2010 23:14
Hehe - det er egentlig også en dejlig tryg tanke. Og hvis man får tilstrækkeligt mange børn, ender det med, at det slet ikke kan betale sig at sende dem i pasning. Så kan man hyre en eller anden til at passe dem, mens man selv sidder i haven og drikker kaffe og svarer på post i den brevkasse om børne- og barselslivet, man bestyrer i kraft af sin egenskab som mor til mange. Guuuud - nu har jeg jo lige løst mit eget dilemma. SÅ smart, hvis jeg selv skal sige det (bortset fra, at børnene sikkert ikke har godt af ikke at komme i institution, men det må blive et andet brokkeindlæg).
6. jan 2010 20:51
Nogen gange tænker jeg helt seriøst at NU må vi da snart vinde i Lotto, så jeg kan gå herhjemme og hygge med noget kreaprojekt og være totalt overskudsagtig. Selvfølgelig efter at have indfriet AL vores gæld og råbt røv til bankrådgiveren. Og jeg tror faktisk selv på det - i ca. 30 sec that is. Men oh hvilke vidunderlige sekunder det er ;o)
7. jan 2010 12:42
@Randi: Det var da en af de bedre 'nyheder', det der med en mor på sofaen, der er meget mere værd end en mor, der leger halvhjertet med afkommet. Jeg må så være usandsynligt meget værd... ;-)
@Louise: Det var da en glimrende idé, det der med at få flere børn. Skal bare lige have biksen til at forlænge min kontrakt, før jeg bliver gravid igen, for det ER altså sjovere at være på barsel med fuld løn, end på dagpenge... Og jeg er da især vild med idéen om at sidde i haven og drikke kaffe, mens man bestyrer en brevkasse. :-)
@Katrine: Glæder mig, til jeg vænner mig til ikke at have tid til alt det, jeg har haft tid til det forgangne år. Som fx at købe en kjole til en 60-års fødselsdag. Eller - mere presserende i øjeblikket - bese en computer, jeg overvejer at købe. Det kan bare ikke lade sig gøre før engang langt ind i den nye uge. Suk. Fagre nye verden... Og du lover, man vænner sig til det, ikke? :-)
7. jan 2010 21:54
Øhhhh jo jo det gør man da helt klart .....
Men det gør det måske ikke meget mindre irriterende, vel ?
Måske bliver det lidt ligesom med emhætten. Du ved, hvor det først er når man slukker for den, at man opdager hvor meget den egentlig larmer når den kører ;o)
9. jan 2010 09:50
Ja, jeg skulle også til at skrive: Få en øgle til. Det er altså den eneste løsning på det problem. Jeg vænner mig sgu aldrig til at forlade flødebollen hver evig eneste dag i mange timer. Og jeg er allerede i panik over, at min næste barsel (som vel at mærke ikke en gang er begyndt endnu) snart slutter. Der er fandmer kun godt et år til. Øv. (Og jeg må ikke få flere flødeboller for dumme Lars).